Virksomheder

Herunder finder du en kort beskrivelse af den undervisning, rådgivning og sparring, som på forskellig vis kan danne udgangspunkt for facilitering og formidling af viden der virker hos jer. Dette uanset om målet er at nedbringe sygefravær eller at hjælpe en medarbejder eller kollega godt tilbage til arbejdspladsen efter en periode med sygdom eller andre helbredsrelaterede udfordringer.

Undervisning

Jeg tilbyder undervisning indenfor en række emner, som både sikrer deltagerne en viden som understøtter deres muligheder for at forebygge sygefravær og for at hjælpe en sygemeldt medarbejder hurtigt og hensigtsmæssigt tilbage til arbejde.

Herunder undervisning i ”Den gode plan” for tilbagevenden til arbejde efter sygefravær, tidlig identifikation og håndtering af risikofaktorer for langvarigt sygefravær, kommunikation omkring helbred og arbejde på arbejdspladsen, samt tilpasning af arbejde i forhold til sygdom eller andre helbredsproblemer

Undervisningens fokus, indhold og omfang aftales nærmere i forbindelse med opstarten af et samarbejde og undervisningen kan både danne udgangspunkt for kortere oplæg, længerevarende temamøder og hele kursusdage.

Målgruppen er blandt andre ledere, HR-medarbejdere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørådgivere.

Rådgivning

Jeg tilbyder rådgivning, som kan belyse, hvordan man kan styrke indsatsen for de medarbejdere, der oplever, at deres arbejdsevne er udfordret af helbredsmæssige forhold. Både på det strategiske og operationelle niveau.

Herunder rådgivning om udvikling og kvalitetssikring af sygefraværspolitikker, dialog omkring helbred og arbejde på arbejdspladsen, identifikation og implementering af tiltag som kan forebygge sygefravær på tværs af arbejdspladsen, samt planlægningen af den ledelsesmæssige håndtering af sygefravær.

Rådgivningen er særligt målrettet ledere, personalekonsulenter og andre personer, som er med til at udføre og tegne retningen for jeres fraværs- og fastholdelsespolitik.

Sparring

Jeg tilbyder at deltage i sparring med ledere, personalekonsulenter og andre medarbejdere, som kan have brug for hjælp til at skabe balance mellem virksomhedens drift, sygefraværspolitik, gældende lovgivning og den enkelte medarbejders forudsætninger og helbredsressourcer.

Sparringen tager altid udgangspunkt i den enkelte leders eller medarbejders behov og vil ofte være knyttet op på konkrete situationer eller problemstillinger. Det præcise behov og fokus for sparringen afklares derfor i forbindelse med opstarten af vores samarbejde, mens det konkrete udbytte som regel vil vise sig i form af nye perspektiver, som kan anvendes i arbejdet med at forebygge og håndtere sygefravær i virksomheden. Herunder identifikation af nye fokuspunkter og konkrete handlemuligheder, skabelse af nye idéer til løsning af opgaven og/eller større indsigt i konkrete redskaber og værktøjer, som understøtter muligheden for at fastholde medarbejdere på trods af sygdom eller andre helbredsproblemer.

Tjenester